Artikler publiceret på Balder Org er helt for forfatternes egen regning. Publikation her betyder ikke at vi nødvendigvis er enige i de fremførte synspunkter eller påstande.
Jødisk mytologi og dens relevans for kommende udviklinger.
Er vi på vej til en israelsk inspireret krig mod Iran?
Dem der hverken er højreorienteret eller venstreorienteret, men velorienteret vil vide at hvis man ser lidt ud over sin egen næsetip så er der flere og flere mennesker ikke mindst i USA der ser på Irak-krigen og relaterede spørgsmål som en politik der er dikteret af en neokonservativ dagsorden der har vist sig ikke at tage det så nøje med sandheden, borgerrettigheder, åbenhed og andre bagateller.
Ahmajinehad - Den nye Haman
Under Purimfesten fejres et massemord på 70.000 Persere. Gentagelsen lurer om hjørnet er der nogle der mener...
Og ikke kun det. Blandt dette kor er der også flere og flere der mener at jødiske eller zionistiske interesser har fået farlig meget indflydelse på den amerikanske udenrigspolitik. En indflydelse der ifølge nogle af disse mange stemmer ikke altid tager lige meget hensyn til amerikanske interesser.
Nogle af disse stemmer, og det er forbavsende nok ikke kun den såkaldte ekstreme højrefløj eller venstrefløj, men skam også gode konservative amerikanere, der direkte siger at Israels interesser prioriteres på bekostning af amerikanske, igen andre siger uden omsvøb: "No blood for Israel".
Næsten alle disse stemmer fra de mest spage til de mere uforsonlige har en ubehagelig fornemmelse af at den endnu ikke overståede Irak katastrofe vil blive fulgt af en ny katastrofe; et angreb på Iran.
Man sammenligner propagandaen forud for Irakkrigen med den propaganda og de politiske offensiver mod Iran der pågår for tiden, og der fremvises mange ligheder.
Igen bombarderes én mand til centerpunkt og samlingssted for alverdens ondskab eller bogstaveligt sagt; den nye Hitler.
Efter at Slobodan Milosevic og Saddam Hussein har haft æren er det nu tid til at Ahmajinehad kan udfylde rollen som den nye Hitler.
Og Ahmajinehad er et taknemmeligt offer og virker så overbevisende i rollen, at man ikke længere tager det så nøje med hvad manden siger; man ved jo hvad han mener.
Andre folk bemærker andre paralleller, og minder os om Jødernes traditionelle tilbage-griben til mere eller mindre mytologiske begivenheder i deres historie.
Ud i krogene hviskes der at vi nærmer os Purim....
Purim (herned frit efter et uddrag fra David Dukes artikel)
I forbindelse med det forventede angreb mod Iran, nævnes den jødiske Purim fest der starter den 4 marts.
Purim er en af de vigtigste jødiske fester.
Når vi Gojim [Jeg vil egentlig hellere benytte dette ord, i stedet for det benægtende "ikke-jøde" eller det nazi-lignende "ariske"] tænker på helligdage, tænker vi på Jul, Påske, Pinse, Advent. Det er fester hvor glade, næstekærlighed, og det opofring er budskabet.
Et uskyldigt lille barns fødsel fejres, Jesus genopstår og bliver en legende der tages til udtryk for fredsommelighed, fordragelighed, medfølelse.. I see trees of green, red roses too... and I say to myself; ...........
Den jødiske anledning til festivitas der nu nærmer sig er fejringen af en historisk militær sejr for jødefolket, sejren over Perserne.
Denne sejr blev ledsaget af et folkemord med 70.000 ofre.
I den korte version af historien, nærer Jøderne en frygt for at Perserne har planer om at udrydde alle Jøder.
Derfor beslutter de selv at slå til først.
Til festlighederne hører fortæring af kødretter der er udformet som ører der skal symbolisere en af fjendens ledere; "Hamans ører" også kaldet "Haman Taschen".
En anden delikatesse hedder Kreplach og består af dejlommer fyldt med hakket kød, der skal illudere Hamans ituslagne kød.
I den hebraiske verden blev Saddam Hussein beskrevet som "en ny Haman" som vi i Vesten hører Hitler analogien.
Den krig som så mange israelske zionister havde håbet på og som så mange jødiske lobbyister i USA havde arbejdet for, blev tilfældigvis startet under Purim 2003.
Nu er det Ahmajinehad der er Haman, og havde førstnævnte ikke som erklæret mål at udrydde alle Jøder og feje Israel af landkortet, lige som Jøderne troede den gang de mistænkte Perserne for at ville udrydde "hele Jødefolket".
Ifølge den jødiske religion betyder Purim "Skæbnefest" [min uautoriserede oversættelse fra engelsk] der stammer fra den jødiske overbevisning om at Haman der var den persiske konge Xerxes' præmier minister, havde planlagt at dræbe alle Jøderne i hans rige. Den jødiske Ester var Xerxes' kone, og sammen med den jødiske leder Mordechai gik hun i forbøn hos kongen for at få Haman henrettet, og for at give Jøderne lov til at hævne sig på dem de så som deres fjender.
Der er ingen arkæologisk eller historiske beviser for disse begivenheder andet end de blodtørstige tekster i Esters Bog og den jødiske version af begivenhederne.
Esters bog noterer at Haman blev hængt sammen med hans ti sønner, og at 70.000 Persere (Persien = Iran) blev slagtet af de hærgende Jøder.
Gennem århundrederne er jødernes fejring af den blodige hævn over Haman og de angiveligt anti-semitter i Purim dagene blevet til en slags karnavals-fejring, men én der indeholder et chokerende orgie af had og hadefulde symboler, der endda indbefatter mad der symboliserer hævn og blodtørst.
I synagogerne slår børnene med grene; dette skal symbolisere afstraffelsen af Haman. De opfører revynumre hvor man symbolsk hænger børn der er klædt ud som Haman. De råber og skriger hans navn i synagogerne under læsningen af Megillaen, hvilket er den jødiske historie om massakren på Haman og Perserne.
Her et citat fra den ansete avis The Jerusalem Posts artikel "Hvordan holder man Purim" [How to Purim] af Robin Treistman:
Oplæsningen af Megillah-en kan vare fra 20 minutter til en halv time. Hvilken faktor bestemmer variationen? Det er simpelthen reaktionen til navnet "Haman". Hvis forsamlingen bliver ophidset hver gang navnet Haman bliver nævnt kan oplæsningen trække ud. Meningen med denne ceremoni er at "slå" eller tage hævn på Haman. Vi buher, skælder og forbander Haman.
Det er interessant at Jøderne brugte jødisk indflydelse (Esters) på en ikke-jødisk konge til at udføre det beskidte arbejde. Et sted fortæller Esters bog endda åbent hvordan kongen blev narret til at tro Haman havde fældet kongens elskede frugthave, og at Haman ikke gjorde disse ting, men at engle gjorde det, og viste sig for treernes vogtere i skikkelse af Haman.
Måske lignede englene Richard Perle, Paul Wolfowitz og chefen for CIAs efterretningsafdeling for Irak, Stuart Cohen, der fyldte præsident Bush med løgn om Saddams masseødelæggelsesvåben, og hvor stor en trussel han var mod USA.
Hvordan skal Purim forstås?
Rabbiner Herzfeld fortæller at de fleste jødiske kommentatorer forstår dette som en belæring om at begå folkedrab mod dem der anses for at være Jødernes fjender, og ikke kun på de aktuelle skyldige, men også på deres efterkommere. [Hertzfeld er en hvilken som helst rabbiner, men en meget indflydelsesrig mand tilknyttet flere USA dækkende jødiske organisationer..]
* * *
Så vidt David Duke, hvor der foruden forargelse, lettelse og polemik kan hentes flere detaljer angående jødernes Purim fejring og relaterede sager.. David Dukes Komplette Speech(9 MB Mp3)
Nu må vi så se.. Kommer angrebet ikke i dag må vi så så vente til Purim næste år?
Rester mig at gentage at man i nogle af de nævnte kredse mener at have bemærket at krigen mod Irak begyndte under Purim 2003, og at man frygter en gentagelse med en ny krig mod iranerne, der som bekendt jo svarer til de gamle Persere.
Måske kommer vi i den vestlige presse til at omdøbe Ahmajinehad til Hamanjinehad? Eller måske vil den næste jødiske specialitet blive serveret under navnet Haman á lá Jihad, en jødisk spise med fransk accent så at sige, der passende kunne serveres flamberet for at symbolisere radioaktiviteten.
Rabbi-Batzri kalder til bøn
Den mystiske rabbiner Batzri, eller den rabbinske mystiker Batzri, (alt efter hvordan man vælger at oversætte det) rejser landet rund for ved hjælp af bønner at fjerne denne generations Haman; den iranske præsident Amahjinehad...
I hvert fald afprøver nogle Jøder og selv jødiske skolebørn for tiden deres evner indenfor sort magi, ved at bede for at gud må slå den onde Amanjinehad ihjel, og i øvrigt gøre det af med alle Israels fjender..
Om man vil være enig med David Duke og de mange andre og mere lavmælte og traditionelle stemmer der kritiserer den jødiske lobbys store indflydelse på den amerikanske udenrigspolitik, og om hvor stor en rolle populær jødisk mytologi og religiøs ortodoxi spiller i israelsk politik og for internationale jødiske organisationers propaganda, må læseren selvfølgelig selv om.
Men forhåbentlig ved læseren nu en lille smule mere om vores jødiske medborgeres kulturelle baggrund, så sig ikke jeg ikke har gjort noget for integrationen.
Efter disse mange hundrede år er det på tide vi lærer hinanden lidt bedre at kende, og ikke mindst på tide at danskerne får lidt mere viden om jødiske anliggenheder, for den viden er som jeg efterhånden har erfaret mange gange utroligt mangelfuld.
Jeg vil meget gerne arbejde på at mindske denne mangel en smule.
Er der alligevel mere håb for Iranerne end for de andre muhamedanske lande (hvis de ellers undgår et angreb)?:
Wafa Sultan:
»Islam har sat sig så tungt på muslimernes kultur, monopoliseret den. I den arabiske verden kan man ikke skelne mellem de to. Det er lidt anderledes i for eksempel Iran, hvor man er meget stolt af den før-islamiske, persiske kultur, men sådan er det ikke i arabiske lande.«
Mp3 15 MB | 
