Artikler publiceret på Balder Org er helt for forfatternes egen regning. Publikation her betyder ikke at vi nødvendigvis er enige i de fremførte synspunkter eller påstande.
Winston Churchill advarer mod "Hebraiske Blodsugere"
Aldrig før publiceret; Gemt artikel fra Winston Churchill fundet. [Nederst: Opdatering]
I artiklen der blev skrevet i 1937 siger Churchill at 'indadvendte' Jøder var 'delvis ansvarlige for den modvilje' der resulterede i at de blev stemplet som 'Hebræiske Blodsugere' ifølge en artikel der blev publiceret første gang i dag (11 marts 2007).
Dokumentet fra 1937, 'Hvordan Jøderne kan bekæmpe forfølgelse', blev opdaget af Dr. Richard Toye historiker ved Cambridge Universitetet, blev skrevet tre år før Churchill blev statsminister, og har siden samlet støv i Churchill arkiverne på Cambridge siden Anden Verdenskrigs første måneder.
Artiklen argumenterer at 'forfølgernes ondskab' ikke var den eneste grund for den dårlige behandling som Jøderne har oplevet gennem århundrernene.
Churchill kritiserede Jødernes eksklusivitet [aloofness] der adskilte dem fra det øvrige samfund, og opfordrede dem til at gøre en bedre indsats for at integrere sig selv.
[...] Han tegnede billedet af en ny bølge af antisemitisme over Europa og USA, der senere blev fulgt af millioners af Jøders død under nazisternes holocaust.
Winston Churchill:
[...] Det ville være nemt at tilskrive dette forfølgernes ondskab, men det stemmer ikke overens med fakta.
Det findes selv i lande som Storbritanien og USA hvor Jøde og Gentile [engelsk ord for ikke-jøde] har lige muligheder for loven og hvor store antaller af Jøder har fået ikke kun asyl, men også muligheder.
Disse fakta må ses i øjnene når vi analyserer antisemitisme. Især hos Jøderne selv burde der foregå en selvransagelse.
For det kunne være, at de uden at ville det inviterer til forfølgelse - at de selv har været delvis ansvarlig for den antagonisme som de lider under.
Kommentar Balder: Churchills indsigt i jødisk politik og indflydelse overset? Hvorfor det? Churchills kendte artikel Zionisme contra Bolsjevisme bevidner rigeligt Churchills indsigt i Jødernes traditionelle rolle som underminerende elementer i værtssamfundene.
Dr. Toye:
»Jeg fald næsten af stolen da jeg fandt artiklen. Det ser ud til at have været overset. Jeg tror at den mappe den lå i kun indeholdt allerede publiceret materiale.
Det var bestemt et chok at læse nogle af tingene, og er åbenlyst i modsætning til nogle af de ideer vi har om Churchill.«
Artiklen var beregnet for den amerikanske publikation Liberty, men blev trukket tilbage da et andet tidsskrift som Churchill skrev for, protesterede imod at Churchill støttede en konkurrent.
I artiklen kritiserede Churchill jødiske arbejdsgivere i tøjbranchen, og deres brug af underbetalt arbejdskraft. At jødiske indvandrere der var flygtet for Naziregimet i Tyskland var villige til at arbejde for lavere løn var i hans optik 'dårligt medborgerskab', fordi det tvang engelske arbejdere ud i arbejdsløshed, og 'dårlig politik' fordi det skabte antisemitisme.
Churchill sagde:
»Det centrale punkt der dominerer relationer mellem Jøder og ikke-jøder er den at Jøden er 'anderledes'. Han ser anderledes ud. Han tænker anderledes. Han har en anden tradition og baggrund.«
Så fortsætter han med at kritisere jødiske pengeudlånere:
»Hver eneste jødiske pengeudlåner får os til at tænke på Shylock (usympatisk jødisk figur fra Shakespeare dramaet Venedigs Købmand) og ideen om Jøder som ågerkarle. Og man kan ikke forvente at en fattig bogholder eller forretningsindehaver der betaler 40 eller 50 procent rente på penge lånt fra den 'Hebraiske Blodsuger' tænker over at næsten enhver anden form for erhverv var udenfor jødernes rækkevidde.«
Andetsteds i artiklen er Churchill sympatisk indstillet mod Jøderne og fordømmer forfølgelsen:
»Jøden er som regel en god borger. An er nøjsom, arbejdsivrig og lovlydig.. Jøderne har lidt under grusom uophørlig forfølgelse.«
Dr. Toye:
Selv om Churchill forfalder til nogle ekstremt uheldige stereotyper, gjorde han det for at være hjælpsom - for at hjælpe Jøderne til at forebygge forfølgelse. Men uheldigvis giver han delvis selv Jøderne skylden.
Men Sir Martin Gilbert, Churchills biograf siger at der er en anden grund for det antisemitiske sprog:
Churchill havde en ghostwriter der var medlem af Mosley partiet. Denne artikel var det første seriøse emne som ghostwriteren var blevet bedt om at tage sig af, hvori han gik for langt i hans sprogbrug. [Ja husker vi ikke den om Louise Freverts webmaster?]
Breitbart.com tilføjer:
På dette tidspunkt adviserede Churchills sekretær ham at det ikke ville være tilrådeligt at publicere artiklen, og det så aldrig dagens lys.
Churchill blev ved en afstemning i 2002 organiseret af BBC udråbt til den største Brite nogensinde.
Balder 1: For dem der som jeg synes at overskriften ikke helt understøttes af ladningen, læg venligst mærke til at det ikke er en narrestreg fra min side. Således lød overskriften i The Independent:
Uncovered: Churchill's warnings about the 'Hebrew bloodsuckers'
Balder 2: Det ser ud til at vi her kun har fået brudstykker af Winstons artikel, og at det meste af spaltepladsen bliver brugt til at forklare og undskylde Churchills formastelige artikel, der sikkert lige som næsten alt andet der er bliver skrevet om Jøderne beror på fordomme uvidenhed og de bevidste eller ubevidste nazistiske tendenser der ifølge en del propagandister bor i næsten enhver ariers bryst. Ikke kun er Goyimfolket smitteberærer af antisemitisme virusset, det er også ualmindelig dumt, lige som et stort antal af den Europæiske kulturs fremmeste mænd der gennem tiderne har givet udtryk for lignende og relaterede synspunkter angående Jøderne.
Synes man at Churchils dom over Jøderne er streng og intolerant, burde man kende hans syn på arabere, kurdere og lignende folkefærd. Efter Churchills faste over bevisning skulle der bruges giftgas imod disse oprørere.
Som Churchill sagde:
»Der skal skarp lud til skurvede hoveder.«
Ja Churchill var en nøgtern mand, der gerne ville sige tingene ligeud. Alligevel blev denne artikel alligevel ikke publiceret, måske af de samme grunde der gør at omtale af Jøders identitet som Jøder og som medlemmer af en eller flere etnisk religiøse grupper der har særlige interesser ofte er tabu i dag, selv der hvor det er mest anbragt.
Allerede på Churchills tid herskede der altså en ubehagelig politisk korrekthed 'til fordel for Jøderne'.
Men er det ikke på tide at vi dropper disse forcerede "venligheder", og "hensyn", og prøver at se fordomsfrit på de problemer der altid har været der mellem de to folkeslag.
Churchill var næpppe den første og helt sikkert heller ikke den sidste der har peget på en del af årsagen i den jødiske psykologi og mytologi. Professor Kevin MacDonald, der er på trods af voldsomme jødiske forsøg på at miskreditere ham stadigvæk er en anerkendt forsker ved et kendt universitet i USA, har skrevet en lang række bøger om netop dette emne.
Jødiske revolutionære.
En karakteristisk stor andel af Jøder blandt revolutionære, og efter nogles mening jøders symptomatiske deltagelse i revolutioner og andre samfundsomstyrtende bevægelser, er et af tegnene, der historisk set godt lader sig forene med jødedommens mellemøstlige baggrund hvor messianske bevægelser og sekterisk ekstreme har eksisteret i bedste velgående fra Jesu tid til den dag i dag.
Men også i den mindre krigeriske og blodige afdeling har Jøder i mange af deres værtslande bidraget til udvikling hen mod en opløsning af værtssamfundene, ved at støtte multikulturalisme, og ved en overordentlig stor stor involvering i indvandringslobbyen, undertrykkende "antiracistiske organisationer" og andre anti-nationale bevægelser.
Brigitte Zypries Tysk / jødisk Justitsminister
Efterkrigens ufortjente status for Jøder som en slags højerestående moralske væsener har ikke været til gavn for Jøderne. Det er nemlig en bekræftelse af en tvangstanke der forfølger Jøderne siden de forlod de hjemlige krigsmarker til fordel for en tilværelse som nomader i nordafrika og Europa.
I kraft af den samme status og en talstærk repræsentation i alle mulige organisationer, har jødiske organisationer og personligheder, kunne udøve en overordentlig stor indflydelse på Europa, Canada og USAs indvandringspolitik.
Ideen om at være "det udvalgte folk" er kernen i den jødiske sygdom, en sygdom der ikke bliver kureret blot ved at afsværge religiøsitet, men som tvært i mod kan risikere at komme i voldsomt udbrud når den historiske og kulturelle baggrund fornægtes.
Forklædt i skikkelse af at være en' gennemsnitsdansker' sættes alle sejl til for at sænke skuden i sænk i et sidste grandiost udtryk for frugten af syndefaldet, frustrationen, hadet og misundelsen overfor de andre, der ikke behøver som som ham der ikke vil være særlig, men er særlig og oven i købet skal være særlig, og ikke kan lade være med at være særlig.
Det sidste må enten skyldes de tendenser der har aflejret sig i den fysiske arvemasse eller fra den tidlige barndom. Man kan som bekendt skændes en del om arv og miljø.
Det må på det sidste være gået op for mange, at der er en skrue løs i "religionsforsker" Mikael Rothsteins hoved.
Måske den samme skrue der var årsag til de mange revolutionære bolsjevistiske Jøder under den kommunistiske revolution.
Her lidt fra Churchills artikel fra 1920
Internationale jøder
Winston Churchill
Kendte begge sider af den jødiske medalje
»[... Rosende ord om Jøder ....]
I voldsom modsætning til alle disse jødiske bestræbelser, opstår de internationale jøders projekter.
Tilhængerne af denne skumle sammensværgelse er for det meste personer, der er vokset op i de lande, hvor jøder bliver forfulgt på grund af deres race.
De fleste, hvis ikke dem alle, har forladt deres forfædres religion og opgivet et hvert håb om et liv efter døden1).
Denne bevægelse blandt jøder er ikke ny.
Helt tilbage fra Spartakus, Weishaupt til Karl Marx til nutidens Trotsky (Rusland), Bela Kun (Ungarn), Rosa Luxembourg (Tyskland) og Emma Goldman (USA) har denne verdensomspændende sammensværgelse for at omstyrte civilisationen og erstatte den med et samfund baseret på bremset udvikling, misundelig ondsindethed og uopnåelig lighed været stadigt voksende.
Den spillede, som den nutidige forfatterinde Mrs Webster så dygtigt har vist, en afgørende og tydelig rolle i den tragiske franske revolution. Den har været drivkraften i alle undergravende bevægelser i det 19 århundrede; og nu har denne skare af usædvanlige personligheder fra Europas og Amerikas storbyer fået krammet på det russiske folk og er nu blevet praktisk talt de ubestridte herrer over det enorme rige.«
1) Churchills kendskab til judaismen var tydeligvis temmelig mangelfuld!
Mikael Rothsteins psykologi, et forsøg
Martin Geertsen (tv), Mikael Rothstein
Rothstein på fuld udblæsning under ungdomshuset diskussion
Uden at kende ret meget til forskellene mellem de mange forskellige kommunistiske fraktioner ser jeg Mikael Rothstein som en der følger i Leon Trotskys eller en af de andre revolutionæres fodspor.
Der var da også mindst én avisskribent der havde bemærket Rothsteins deportations begæringer og sammenholdt dem med hans jødiske baggrund.
Er det mon sådanne holocaustdramatiske ting og ord som "deportere", "jesus er en pissekost", "Pia = Nazi", og lignende der farer gennem Rothsteins hoved, når han sover, drømmer, eller er vred?
Denne forsker der gør så meget ud af at det er ham der er forskeren og os der er subjekterne
Her er ingen beskedenhed men en barnlig ukontrolleret aggressiv trods der afslører hensigten. Patienten der ønsker at blive læge. Socialklienten hvis højeste ønske er at blive socialrådgiver.
Rothstein vil så gerne blive der hvor han har det bedst. Beskue tingen ovenfra og udefra, som en dygtig brilljant forsker, lige som så mange andre i hans slægt.
Men måske bliver Rothstein lige som den religionsfornægtende Marx en dag interesseret i sin egen rødder og giver sig til at studere Talmud, som rabbinersønnen Karl Marx (Mordechai Levi) siges at have gjort sine sidste dage.
I sin iver for at tage afstand fra det forvirrede filosofiske og moralske morads Rothstein selv kommer fra, sidder Rothstein fast i et lignende freudiansk kompleks som Nyrup, Bryld og andre der føler sig belastet af arvesynden.
Når lyset en gang tændes for Mikael Rothstein, vil han muligvis finde ud af, at han er blevet til det som han mente at skulle bekæmpe.
Han har bibeholdt den jødiske tradition og denne religiøns mest karakteristiske kendetegn; det særlige, udvalgte, ophøjede, superiøre, eksklusive overfor omverdenen. Og det særlige ved den jødiske religion, der indebærer at forholdet til Gud til tider er genstand for forhandling.
Men Rothstein har mistet de ting i traditionen der kunne have gjort ham klogere eller som kunne have modereret ham. Uden religionen og traditionens beskyttende spændetrøje bliver typer som Mikael Rothstein nemt til løse missiler, der raser mod alt og alle der kommer på tværs.
Chutzpah
Rothstein sidder i det samme dillemma som så mange andre, Jøder eller Goyim. Han fornægter sig selv fordi han fornægter sit ophav, og kan derfor ikke erkende sig selv. Det opgør der burde komme i et sund barns opvækst mod forældrenes og kulturens tyrranni vender Rothstein udad mod det omgivende samfund, samtidig med at den primale barnlige trang til at gøre sig bemærket og være "fræk" i hundeslagsmålet forlener en ekstra nuance til den Rothsteinske antireligiøse form for chutzpah. Det appelerer sikkert til mange, hvor i blandt helt sikkert gadebanden rund om kring det nu hedengangne ungdomshus.
[Den israelske jazzmusiker Gilad Atzmon har også en psykologisk analyse og teori om Jøder, jødiskhed og den nye jødiske religion. Læs den her i en dansk oversættelse: Fra Ester til AIPAC - Hvem er Jøde? | Også mere om jødiske identitetskriser i Chutzpah Magazine Nr. 1 2007]
De seneste udmeldinger vedrørende afviste irakiske flygtninge fra fhv. overrabbiner Bent Melchior, og den fhv. justitsminister Isi Foighel overrasker kun på grund af tidspunktet. Foighel, der også er af jødisk æt, var som justitsminister en af arkitekterne bag mange indvandringsfremmende tiltag, nu er han noget med flygtninge i EU.
Den førstnævnte Melchior var / er foruden at være en langvarig pro indvandrings talsmand også direktør for den zioniske loge B'nai Brit'h den berygtede organisation ADL; Anti Defamation League.
Det kan undre at Bent Melchior med en fremtrædende position i en bevægelse som B'nai Brit'h kan reklamere for irakeres rettigheder her i Danmark, mens hans organisation er kendt som tilhængere af Irakkrigen, og deltager entusiastisk i propagandakrigen der skal forberede vejen til en krig mod Iran.
Disse to organisationer præsenterer sig som "antiracistiske foreninger", men er åbenlyse zionistiske propagandaorganer med en effektiv egen efterretningstjeneste, aktivister og muligheder for at indkalde AFA bøllekorps.
Et forkert pip fra en dansk politiker mod en af de "letfornærmede" og det flyvende ekspeditionskorps fra USA kommer den fornærmede rabbiner til undsætning, med hele det anti-anti-semitisme-semitiske-arsenal parat til blitzkrig.
Det er Hr. Kenneth Jacobsen jeg hentyder til. ADL topmanden der blev hidkaldt af rabbiner Bent Melchior, der mente at Torben Lunds omtale af Sharon som krigsforbryder var pure antisemitisme. En hel aftens TV med semitisk/arisk ordkløveri. Men meget lærerigt.
Om Hr. Bent Melchiors forhold til arabere altid er så positiv går der ellers rygter om. Han beskyldes vist for at have spyttet
to Palestinensiske kvinder i ansigtet under en demonstration... Dette sludrechatol skal for øvrigt ikke forsøge at kaste sig op som talsmand og moralens vogter
for "alle ægte danskere" som han forsøgte i TV forleden.
Bent Melchior er en mand der gerne vil have flere irakere til landet og forsøger at tale på ægte danskeres vejne. Samtidigt er manden bekymret for blandede ægteskaber og vogter af en religion der taler stik imod alle de idealer der ifølge Bent Melchior er kendetegnet på "en ægte dansker".
Med så mange etniske, religiøse og extra-nationale særinteresser som Bent Melchior, kan man næppe gøre krav på at være den mest repræsentative figur i årets 'mest danske dansker' konkurrence. Det må selv denne jødiske hædersmand da kunne indse.
Ikke sikkert at Kenneth Jakobsen orker at rykke ud denne gang. Jeg kunne forestille at Hr. Jakobsen for tiden har udsædvanlig meget travlt med blot at nå at registrere de ny tilkomne beklagelser fra 'defamerede' Jøder verden over.
Men studieværterne lader ikke noget uprøvet i deres uafladelige kamp for endnu flere exoter til landet.
Jenny Jacobsen Jerome
Opdatering:
Som rapporteret af sfw på Mr. Andersson, der med garanti bedre kunne li´ historien end dementiet fra Richard Toye, fremfører Martin Gilbert at Churchill ikke selv har skrevet artiklen, og giver sin mening om Churchill's forhold til Jøderne: Churchill was 'too fond of the Jews'.
Fra FamilySecurityMatters. Adrian Morgan gengiver Winston Churchills syn på islam blandt andet med baggrund i The Story of the Malakand Field Force (1897) og The River War (1899) -. [tak til Uriasposten]
Mp3 15 MB | 
